torsdag den 15. december 2011

Kom bare an baby!

Nu er vi ved at være helt klar til Lillepigens ankomst. Der er selvfølgelig ting (især med kælderen og entreen) som vi gerne ville nå, men ikke noget som SKAL laves inden hun kommer. Der er sorteret i Vitus' babytøj, vuggen, liften og alt det andet babyudstyr står rengjort og klargjort inde på gæsteværelset. Kravlegården er kommet ned i stuen, hvor der også endelig er kommet julestemning (tror det er træet som gør forskellen). Om Vitus er klar ved jeg ikke? Han juler bare... synger hjemmedigtet julesange og flytter rundt på julepyntet, som i år kun består af af plastikkugler og andet tingel-tangel, jeg kan leve med måske bliver ødelagt. På vej hjem fra vuggestuen snakkede Vitus og jeg om, at lillesøster snart kommer og at det også snart juleaften. Jeg spurte hvad der sker juleaften og han fortalte mig at Julemanden kommer. Da jeg spurte hvad julemanden havde med sig svarede han promte: "Baby!". Så til dem som tror at baby'er kommer med storken, de tager fejl - det gør julemanden :-)

Og hvornår kommer hun så? Ja, faktisk har jeg fået en dato, så på tirsdag ved denne tid er hun her altså! Det er lidt vildt at (måske, for jeg kan nå et få veer inden d. 20) kende sit barn fødselsdag på forhånd, men sådan er det jo med et planlagt kejsersnit. Jeg har tidligere lavet et indlæg omkring min nervøsitet mht. fødslen og efter en snak med jordemoder og fødselslæge blev aftalen kejsersnit. Nu bliver det bare spændende, om jeg når hjem til d. 24. Det er jo ikke til at sige hvor ondt jeg får og om det opstår problemer. Må bare krydse fingre og håbe på det bedste. Heldigvis bor jeg 500 meter fra indgangen til sygehuset, så i det mindste vil jeg vide, at familien er lige rundt om hjørnet :-)


Sådan ser maven ud. Syntes egentlig ikke den er blevet meget større, siden sidste billede jeg flashede her på bloggen. Dog er den sunket en del.







12 kommentarer:

  1. Jeg synes din mave er så flot! Og kan se at der er rigtig hyggeligt og klar til lillepigen kommer :)

    Dejligt med et aftalt kejsersnit, når du har været så nervøs omkring den kommende fødsel, anede ikke at man kunne aftale det - men jeg ved ikke så meget om den slags!

    SvarSlet
  2. Ih hvor ser det hyggeligt ud det hele. Er vild med sengeranden i kravlegården.
    Det er altså noget helt specielt at gå og vente på sin baby. Jeg fik også pks første gang, det er lidt spøjst at vide hvornår baby kommer ik?

    SvarSlet
  3. Sikke en fin mave du har, min var heller ikke så stor :)

    Puha jeg var også helt vildt nervøs 2. gang pga. en rigtig dårlig oplevelse 1. gang. Heldigvis gik det rigtig godt med Selma :)
    Det må være rart at vide at hendes fødselsdag ikke falder på den 24. december. Da jeg ventede Selma havde jeg termin den 4. jan. og gik både juleaften og nytårsaften og var helt nervøs for om jeg skulle føde der. Det endte dog med at jeg blev sat igang den 3. jan. og fødte den 5. Anyways, det jeg egentlig bare ville sige var, pøj pøj med fødslen og jeg glæder mig til at se billeder af den lille :)

    SvarSlet
  4. Du har så fin en mave Anne. Glæder mig rigtig meget til at hilse på Lillepigen... :-)

    Ønsker dig pøj pøj og vil glæde mig til en sms fra dig.

    Kram

    SvarSlet
  5. Halløj en fin mave og hvor går tiden hurtig...syntes lige du har fortalt at du var gravid...Held og lykke...Håber I får en dejlig juleaften hjemme...;)
    Hej fra Maja B

    SvarSlet
  6. Tak for alle de søde ord om min mave!

    @Trine: Mht. til aftale omkring kejsersnit er det vist heller ikke noget man bare lige kan aftale. Som reglen skal der ligge noget medicinsk til grunde, men der bliver også lavet kejsersnit "på mors ønske" som det hedder. Jeg fik noget der hedder en sphincter ruptur ved sidste fødsel, så ved ikke om jeg er lidt i sådan en gråzone.

    @Julie: Sengeranden lavede jeg da jeg ventede vores den første. har også været glad for den, fordi den ikke er alt for pangfarvet. Og jo MEGET underligt at vide hvornår babyen kommer (syntes faktisk det tager lidt af den "sjove" spændig væk).

    @Maria: Har lige kigget på billeder fra sidste graviditet. Kan se at maven var større sidste gang ved denne tid, selvom der kun er 1 kg. forskel i min vægt nu og den gang.
    Jeg syntes faktisk det er dejligt at vide, at hun ikke kommer juleaften. Jeg har dog hele tiden været sikker på at jeg ville føde før (da jeg gjorde det første gang) så i mit hoved har det heddet mellem d. 10-16 dec. selvom terminen først er d. 27. Tror dog ikke hun melder sin ankomst før og skulle jeg ikke have haft kejsersnit, tror jeg efterhånden at jeg måske var gået over tid :-)

    @Tine: Jeg glæder mig også til at vise hende frem. Tak for sidst det var hyggeligt og jeg smider selvfølgelig lige en sms, når hun er kommet.

    @Maja: Ja, tiden flyver afsted! Tænkt at det allerede er snart?! Og så håber vi også på en hjemmejul ;-)

    SvarSlet
  7. Åh så fin en mave! Det bliver spændende om det så bliver tirsdag der bliver fødselsdagen;-)
    Er helt vild med din sengerand i kravlegården:-)

    SvarSlet
  8. Hvor er den kær den lille kjole i skabet. Og flot flot mavse.

    SvarSlet
  9. @Linsens:Tror det bliver tirsdag ;-) Nu har vi lørdag og der er ikke optræk til noget.

    @Malene: Ja kjolen er bare så sød! Min søster havde købt en kjole i Zara til sig selv og man kunne få en der mindede om i miniature... så kunne hun ikke lade vær' med at forkæle sin kommende niece.

    SvarSlet
  10. Sød og inspirerende blog!

    SvarSlet
  11. Hej Anne.
    Hvor er det altså spændende med lillesøsters ankomst. Som du måske har set på facebook, kommer der også en lillesøster i vores familie til foråret.
    Jeg fik akut kejsersnit med Vera, efter en meget hård og langvarig fødsel der ikke var fremgang i, så jeg går med samme tanker denne gang...skal jeg få et planlagt kejsersnit eller skal jeg forsøge at føde igen. Heldigvis har jeg lige nogle måneder at beslutte mig i. Hvilken dato har du egentlig termin? Jeg glæder mig til at høre mere om det når hun er her og ikke mindst se billeder :-)
    Held og lykke og glædelig jul.
    Kh. Tanja

    Ps. jeg har vidst spurgt dig før, men den seng du har til lillepigen, hvor er den fra? Det er sådan en der kan justeres i højden og siden kan tages af, så den kan stå op af din seng, ikk?

    SvarSlet
  12. @Katrine: Tak skal du have :-)

    @Tanja: Nej jeg vidste ikke at det også er en lillesøster I venter jer! Tillykke med det.
    Mht. til kejsersnit, så tag en god snak med din jordemoder, for at blive afklaret omkring fødslen, men som du selv skriver, så har du heldigvis nogle måneder at beslutte dig i. Jeg har termin d. 27 de. og kejsersnittet er planlagt til i morgen tidlig d. 20. Er næsten lige kommet hjem fra sygehuset, hvor jeg har været til samtale med en fødselslæge, nakoselæge, fysioterapeut og sygeplejske samt jordemoder. Helt vildt så meget info. og rundvisning jeg har fået fordi det er et pks. Så er bare HELT klar til i morgen!

    Mht. sengen. Så er det en en Bedside Crib vi har købt i Babysam. Den kan justeres i højden, er på hjul som kan låses og den ene side kan køres op og ned. Den minder mig om en lille hospitalsseng. Håber vi bliver glade for den.

    SvarSlet