fredag den 24. februar 2012

Syg med syg på

I mandags begyndet jeg at få ondt i hovedet. Det blev kun værre og værre, så tirsdag var jeg ved lægen og fik at vide, at jeg havde med stor meget sandsynlighed bihulebetændelse. F*** hvor gør det bare ondt i skallen!
I går havde jeg det okay (ligesom jeg har det fint i dag) og kunne også fint hente Vitus fra vuggestuen. Allerede på vej hjem begyndte han at snakke om at få sit Handy Manny-kostume på (igen, igen, igen som alle andre dage siden jeg købte det sidste onsdag). Jeg gav mig på betingelse af, at han også skulle have kronen på, som han havde med havde med hjem i mandags... jep han blev kattedronning! Han har ikke ville tage den på, så jeg havde ikke fået ham foreviget i kostume og med krone på hovedet. Det var ikke super nemt, at få ham til at sidde stille. Dog fik jeg nogle gode billeder, men syntes disse er sjovere :-)
Jeg var faktisk så frisk at jeg bagte et bananbrød. Spottede den på Carlas Café, og vidste vi havde fire overmodne bananer liggende. Brødet (kagen) blev dog uden birkes og det er sikkert en neutral yoghurt det skal bruges, men vi havde kun med kiwismag.






Tror aldrig jeg bliver helt hård til det med at fotografere mad, syntes kagen ser lidt trist ud. MEN den smager godt!

torsdag den 16. februar 2012

Nem med nemt på

Så er Vitus' fastelavnskostume fundet. Det skulle være nemt, for jeg syntes ikke lige, at jeg har overskud til at sy noget selv. Selvom jeg afskyer disse dragter og syntes de er absolut gyselige (især dem til drenge) så vidste jeg at Tussen ville blive glad.Var ellers lige ved at købe et jordbærkostume, hvilket han sikkert ville syntes havde været sjovt, men det var desværre ikke i hans størrelse. I går eftermiddags skulle vi lige tjekke at dragten passede og han knus-elsker altså sit nye Handy Manny outfit! Så gør det ikke så meget at jeg syntes det er grimt, for han blev bare så glad :-)
Mit projekt er ved at tage form, men det går lidt langsomt. Og så har jeg haft min debut på Lauritz.com. Den auktion jeg er med i slutter først om en uge, men er meget spændt. Tror ikke jeg har heldet med mig, for har et loft på mit budget og prisen er allerede ved at nærme sig smertegrænsen :-( Tror nu godt jeg kunne blive hooked på det her auktions-halløj.





fredag den 10. februar 2012

De sidste stråler

Det har faktisk været okay vejr i dag. Ikke at jeg har været meget ude, da jeg er forkølet. Måtte dog tidligere på dagen bevæge mig udenfor, da der skulle handles ind til aftensmaden. Og når jeg nu var på farten fik jeg fremskaffet en masse farvekort fra Sadolin til et fremtidig projekt... håber det bliver godt.
Lillepigen a.k.a Ellen vokser godt. Syntes næsten det meste tøj jeg stopper hende i er for småt. Dragten hun har på er ny (en barselsgave fra nogle venner). Tænkte at størrelsen var helt okay, men den machende body, blev dog en tand for nedringet. Lige lovlig tidligt for hende at begynde på den slags ;-)





onsdag den 8. februar 2012

Name?...Anyone?

Jeg var forbi en af byens genbrugsbutikker i formiddags. Normalt kigger jeg slet ikke blandt deres billeder, men i en stak kom dette billede til syne. Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg syntes om det, men blev bare nød til at have det med hjem. Jeg ved jeg har set plakaten før og har googlede lidt forskellige søgeord, men er endnu ikke stødt på den. Nogen som ved hvem der står bag denne plakat? Jeg kan ikke engang kigge på bagsiden af plakaten, for den er vakumindrammet.
Nå ja og så var jeg i ny mødregruppe for første gang i går. De virker bare vildt søde alle sammen og stemningen var super god... tror at jeg kommer til at se meget til dem.


Har altså ingen idé om hvorfor det ser ud som om rammen buer. Det gør den altså ikke i virkeligheden.

søndag den 5. februar 2012

Samlermani

Husbonden er begyndt at samle sin julegave fra hans forældre; en VW T1 i Lego. Han har enda købt en kasse man normal bruger til skruer, så han har et sted at opbevare de sorterede klodser i. Imens har jeg lavet  indbydelser til barnedåb. Skal have fat i noget farvet karton i morgen, så jeg kan få dem samlet og sendt afsted.
Og så nyder vi for anden dag i træk et lækkert grydebrød. I går havde vi gæster og der havde jeg bagt et, hvor der også var rugmel og grahamsmel i (det hele blev spist, derfor blev jeg jo nød til at klaske en dej sammen i går aftes... have slet ikke fået nok). Jeg har ikke en støbejernsgryde, så brødet bliver bagt i min Cathrineholms emaljegryde. Er der noget der har erfaring med både støbejernsgryde og emaljegryde? Syntes måske skorpen bliver lige lovlig sej. Men det ER virkelig Verdens Bedste Brød





fredag den 3. februar 2012

Nyt er godt

På mere end en måde. Jeg har lavet en ny header til min blog... ved ikke om den er helt færdig, tænker måske at teksten skal være håndskrevet, men jeg har svært ved at få det til at se godt ud. Så indtil videre ser den sådan ud. Skyerne har jeg tegnet på vores Ipad ved hjælp af Adobe Ideas. App'en koster kun 36 kr, hvilket jeg syntes er latterlig billigt for sådan et godt program.
Vi har også fået nye hynder til vores spisebordsstole. De hynder jeg selv lavede er begyndt at gå fra hinanden. Så indtil jeg finder (eller får råd) til de rigtige hynder, er disse fra IKEA helt fine. Det var Ida der fortalte mig om dem, da hun har dem til hendes Eames-stole.
Jeg håber på senere i dag, at kunne få lappet de huller som er i stuevæggen. Jeg er ved at ændre på udsmykningen over vores nye skænk, men tror ikke de bliver færdig til i morgen hvor vi får gæster... det går nok.